FysiskKommende
CER-direktivet i praksis
CER-direktivet i praksis: krav, beredskab og modstandsdygtighed
DLA PiperOslo Plads 2CopenhagenDanmark

Nye regulatoriske krav, et skærpet trusselsbillede og øget fokus på samfundssikkerhed stiller nye krav til danske virksomheder.
Dette seminar giver dig indblik i de risici, krav og forventninger, som virksomheder i kritiske sektorer og deres leverandører står over for. Du får et aktuelt billede af truslerne mod danske virksomheder, et overblik over kravene i CER-direktivet og konkrete perspektiver på, hvordan virksomheder arbejder med robusthed, beredskab og resiliens.
Gennem oplæg fra eksperter inden for sikkerhed, forretning, jura og kritisk infrastruktur får du viden om, hvad din virksomhed bør prioritere nu. Du lærer, hvordan eksisterende arbejde med governance, risiko og beredskab kan understøtte compliance med CER-loven, og hvordan realistiske trussels- og angrebsscenarier kan påvirke kritiske funktioner.
Seminaret henvender sig til virksomheder omfattet af CER-direktivet og til leverandører og underleverandører, der indgår i kritiske virksomheders værdikæder. Det er særligt relevant for beslutningstagere med ansvar for virksomhedens risiko, drift og resiliens, og for dem, der skal omsætte et komplekst trusselsbillede til klare beslutninger og prioriteringer.
Antallet af pladser er begrænset. Vi forbeholder os derfor retten til at prioritere deltagere efter arrangementets målgruppe og til at afvise tilmeldinger, hvis interessen overstiger kapaciteten.
